Christian Clausen og Robert Greifeld

Ved åbningsceremonien talte Christian Clausen om udviklingen i verdensøkonomien, siden han sidst ringede med klokken i december 2010.

- Mange lande har stadig problemer med statsgælden, den globale vækst er i fokus, og beslutninger om Grækenlands statsfinanser påvirker fortsat markederne. I dag er situationen mere stabil, men faren er ikke drevet over, sagde Christian Clausen.

For amerikanske og europæiske banker har situationen ændret sig dramatisk på grund af de nye regler, som skal øge bankernes kapital for at undgå fremtidige finanskriser.

- Bankerne står over for store udfordringer i fremtiden. For at de nye regler ikke skal ramme kunderne, ser vi på vores omkostninger og på mulighederne for at arbejde mere kapitaleffektivt.

Trods de nye forudsætninger på markedet står Nordea i dag stabilt takket være et stærkt kundefokus gennem finanskrisen.

- Nordea er i dag den førende bank for store erhvervskunder i Norden, og vi har øget antallet af privatkunder med 40 pct. siden 2010, sagde Christian Clausen.

Blot 40.000 boliger blev købt/solgt i 2011. Tallet taler for sig selv – en tydelig konsekvens af de seneste års usikkerhed på boligmarkedet. Boligejerne har tøvet med at sætte deres boliger til salg, og potentielle købere har udskudt købsbeslutningen på grund af tvetydige analyser og prognoser om boligmarkedets udvikling. Denne tøven har resulteret i et opsparet købsbehov, der netop nu med fordel kan indfries.

Lise Nytoft Bergmann, Boligøkonom i Nordea Kredit

- Prisen på en ejerbolig er lige nu på det laveste niveau i mere end syv år. Samtidig har vi i Nordea en forventning om, at priserne er tæt på at nå bunden, og at de meget snart begynder at stige igen, så netop nu kan være et godt tidspunkt at skrive under på købsaftalen, siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter – samtidig forventer vi, at renteniveauet vil forblive lavt.

Boligmarkedets sortsynsbriller begynder altså efterhånden at løsne sig så småt fra næseryggen.

Klik på  www.nordea.dk/overblik og hør mere om boligøkonom Lise Nytoft Bergmanns råd til både førstegangskøbere, næstegangskøbere og boligejere med ombygnings- eller salgsønsker.

Det store fald skal dog tages med et vist forbehold, idet antallet af tvangsauktioner generelt udviser en ret svingende tendens, hvorfor det altid er bedre at se på den generelle udvikling end på månedens opgjorte antal. Og her er tendensen klar – antallet af tvangsauktioner har de sidste 2½ år stabiliseret sig på et forholdsvist højt niveau på ca. 400-500 månedlige tvangsauktioner.

Boligejerne rammes af det fastfrosne boligmarked og den sløve økonomi

Årsagen til det fortsat høje antal tvangsauktioner, skal primært findes i krisens varighed – ikke i dens voldsomhed. Det er således nu 5-6 år siden, boligmarkedet vendte bugen opad, og 3½ år siden, dansk økonomi gjorde det samme. Og jo længere tid krisen varer, jo flere personer oplever at stå i en privatøkonomisk uholdbar situation, hvor en tvangsauktion kan være sidste løsning for at komme ud af nogle månedlige udgifter, man ikke længere kan betale.

1 ud af 100 boliger har været på tvangsauktion i løbet af de sidste 5 år

Da boligpriserne toppede i midten af 2007 var der ca. 100 tvangsauktioner om måneden. På nuværende tidspunkt er antallet som sagt oppe på over 400. Set over de seneste 5 år har mere end 19.500 boligejere dermed været en tur omkring et tvunget ejerskifte. Konkret betyder det, at hvis man går en tur i et tilfældigt boligområde i Danmark, så vil godt 1 ud af 100 ejerboliger have været solgt på en tvangsauktion i løbet af de seneste 5 år.

De grønne blade lader vente på sig

Handelsaktiviteten er stadig meget lav på boligmarkedet, priserne falder fortsat mange steder i landet, og arbejdsløsheden har stabiliseret sig på et – i forhold til højkonjunkturen – højt niveau.

Som konsekvens heraf forventer vi, at antallet af tvangsauktioner vil fortsætte på det nuværende høje niveau i resten af 2012 – muligvis med en svag pil opad. Når stigningen ”kun” forventes at blive svag, på trods af krisens efterhånden lange varighed, så skyldes det ikke mindst det historisk lave renteniveau. Den lave rente betyder nemlig, at mange familier fortsat er i stand til at betale ydelsen på deres realkreditlån, også selv om de er blevet ramt af arbejdsløshed eller anden indtægtsnedgang. Der er således ikke udsigt til nogen markant forværring af situationen fremover.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Nordea Kredit

Realkreditforeningen og Realkreditrådet har netop opgjort antallet af restancer for 4. kvartal 2011. Tallene er glædeligt nyt, idet de viser, at antallet af restancer til realkreditinstitutterne endnu engang er faldet svagt. Denne gang fra 0,37 pct. i 3. kvartal 2011 til 0,34 pct. 4. kvartal 2011. Dermed ligger dagens tal i fin forlængelse af den nedadgående trend, vi har set siden slutningen af 2009, hvor restanceprocenterne toppede med 0,6 pct.

5.100 boligejere har problemer

Dagens tal betyder, at kun godt 3 ud af 1.000 boligejere nu er mere end 3½ måned bagud med deres terminsbetaling mod 6 ud af 1.000 boligejere for 2 år siden, hvor restanceprocenten toppede under den nuværende økonomiske lavkonjunktur.

Eller sagt med andre ord, så er antallet af boligejere, der har så store økonomiske vanskeligheder, at de ikke ser sig i stand til at betale deres realkreditlån, faldet fra ca. 9.000 boligejere i 4. kvartal 2009 til 5.550 i 3. kvartal 2011 til blot 5.100 i 4. kvartal 2011. Det betyder også, at de resterende ca. 1.494.900 boligejere ikke har problemer med at klare deres månedlige ‘husleje’.

Den lave rente forklarer den faldende udvikling

De seneste års nedadgående trend skal primært forklares med, at renten på et rentetilpasningslån er faldet næsten konstant, siden Finanskrisen gik i udbrud i efteråret 2008. Således blev renten på et 1-årigt rentetilpasningslån fastsat til 5,2 pct. for 2009, mod kun 1,5 pct. for 2011, som dagens tal er en del af. I dag er renten under 1 pct.

På et afdragsfrit rentetilpasningslån på 1 million kr. betyder det, at den månedlige ydelse er faldet fra over 3.300 kr. om måneden i 2009, hvor restancerne toppede, til under 1.300 kr. i 2011. Det svarer til et fald på over 60 pct.

Næsen holdes oven vande til problemerne er løst

De store rentefald har betydet, at en del af de boligejere, som er blevet ramt på privatøkonomien i løbet af de seneste par år fx som følge af arbejdsløshed eller skilsmisse, alligevel har været i stand til at træde vande, ind til problemerne er drevet over eller løst på anden og fornuftig vis. Fx indtil de igen har fundet sig et job, eller ind til de har kunnet afvikle deres bolig på normale vilkår.

I 2012 forventer vi, at restanceprocenten vil fortsætte sin nuværende og svagt faldende udvikling, igen som følge den rekord lave rente og den stagnerende ledighed.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Nordea Kredit

På siden kan du læse om:

• Betaling med dankort eller dankort-delen af Visa/dankort
• Generelt omkring brug af Visa/dankort
• Betaling med Visa Electron, MasterCard (standard, Gold, Premium, Platinum eller World Signia) eller Visa-delen af Visa/dankort
• Der er også en udførlig beskrivelse af den procedure, du skal følge, hvis du skal oprette en indsigelse.

Følg dette link på nordea.dk

Nordeas nye pressechef pr. 1. maj 2012 er hentet i bankens egen kommunikationsafdeling. Stephan Ghisler-Solvang er 38 år, uddannet journalist  og har været i banken siden august 2010.

Samtidig er Pia Stoklund udnævnt til ny kommunikationschef for Nordea i Danmark med ansvar for den interne og eksterne kommunikation i den danske forretning. Pia Stoklund kommer fra en stilling som communication partner for Banking Danmark.

Udnævnelserne sker i forbindelse med, at kommunikationsaktiviteterne tilpasses Nordea koncernens organisation med fire store forretningsområder. Claus Christensen, der hidtil har været ansvarlig for kommunikationen i Danmark, er i den anledning udnævnt til head of Communication Strategy & Coordination i Group Identity and Communications med ansvar for kommunikationsstrategien på tværs af forretningsområder og markeder.

Yderligere information:     
Stephan Ghisler-Solvang +45 61 22 93 92 eller Claus Christensen +45 25 24 89 93

Tre på stribe

Danmarks Statistik har revideret tallene for detailhandlen tilbage i tiden, og det viser sig nu, at der også i de første måneder af året var tale om en lille stigning i detailhandlen, som altså nu er steget tre måneder i træk.

Meldingerne om det stigende detailsalg i marts underbygger de seneste måneders stigende forbrugertillid, som er fulgt i kølvandet på stabiliseringen på arbejdsmarkedet og nedtoningen af den europæiske statsgældskrise, som i efteråret havde nået et absolut kritisk niveau.

Det skal bemærkes, at påsken i år faldt tidligt i april, og der nok blev taget hul på påskesalget allerede i marts, som Dankortomsætningen for marts indikerede. Vi skal derfor vente en måneds tid endnu, før det kan konkluderes, om der endelig ser ud til at være en rigtig vending i detailhandlen.

Yderligere fremgang i vente

Vi forventer ikke desto mindre, at detailsalget vil udvikle sig lidt stærkere hen over de fortsætte hen over året, og dermed bidrage til at trække privatforbruget endnu højere. I den forbindelse ser vi navnlig udbetalingen af efterlønspengene som en vital løftestand, der alene vil kunne løfte det samlede privatforbrug med omkring 1 pct.-point – bl.a. gennem en stigende omsætning i de danske forretninger.

Helge J. Pedersen
Cheføkonom

Udlånet til boligformål stiger – andre udlån og forbrugsudlån falder

I marts 2012 skyldte husholdningerne 1.407 mia. kr. til realkreditinstitutterne mod 1.405 mia. kr. i februar 2012 og 1.375 mia. kr. i marts 2011. Da prisen på en ejerbolig er faldet i samme periode, er der tale om, at de danske boligejere har øget deres belåningsgrad og dermed har spist af deres friværdi.

En tilsvarende stigning er set i bankernes udlån til boligformål. Hvor boligejerne skyldte 287 mia. kr. i marts 2012 til boligrelaterede formål, så den tilsvarende gæld på 283 mia. i februar 2012 og 280 mia. kr. i marts 2011. Det svarer til en stigning på 7,4 mia. kr. eller 2,6 pct. i løbet af det seneste år.

I samme periode er bankernes udlån til forbrugerkredit og andre formål faldet fra sammenlagt 279 mia. kr. i marts 2011 til 264 i marts 2012. Det svarer til et fald på 14,7 kr. eller 5,3 pct.

Udviklingen er både god og dårlig

Som den vedhæftede figur også viser, så satte faldet i forbrugsudlån og andre udlån ind under Finanskrisen i efteråret 2008 og herefter er udviklingen fortsat. Årsagen til det ændrede udlånsmønster skal findes i en kombination af kreditstramninger hos bankerne og en større økonomisk bevidsthed hos danskerne. Resultatet er, at boligejerne er blevet bedre til at udnytte deres friværdi til at få den lavest mulige rente til glæde for deres samlede privatøkonomi.

Faren ved udviklingen er derimod, at mange af de ting som tidligere blev finansieret ved kortere løbende banklån, som fx en ny bil, i dag finansieres vha. 30-årige realkreditlån eller prioritetslån uden tvungen afvikling. Danskerne har derved fx fået friværdi på hjul. Herved kan man frygte, at danskerne gældsætter sig selv mange år ud i fremtiden for at låne til forbrugsgoder, som har en langt kortere levertid.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Nordea Kredit

Industrien er solstrålehistorien

Det mest positive i dagens tal er ubetinget, at industrien fortsat tror på fremgang – og faktisk har øget deres optimisme en smule i april. Samtidig er beskæftigelsesforventningerne i industrien steget yderligere, og er renset for sæsonudsving nu tæt på det højeste niveau i næsten ét år. Det er sædeles godt nyt i en periode, hvor netop en fremgang på arbejdsmarkedet er af vital betydning for at få skabt en mere positiv psykologi omkring dansk økonomi – og dermed i sidste end få skabt et fundament for en acceleration i det private forbrug.

Efterlønspengene skaber positive forventninger i detailhandlen

I undersøgelsen for detailsektoren falder den sammensatte konjunkturindikator til 1 fra 7 i marts. Denne tilbagegang skal dog tages med et stort forbehold, da data endnu ikke kan sæsonjusteres eftersom de kun går tilbage til november sidste år. I undersøgelsen af detailsektoren hæfter vi os navnlig ved, at sektorens forventninger til omsætningen over de kommende 3 måneder er steget markant (fra 9 til 40). Det tolker vi som et klart signal om, at detailhandlen (med rette) har store forventninger til udbetalingen af efterlønspengene. Vi har tidligere vurderet, at udbetalingen af efterlønspengene samlet set vil løfte det private forbrug med omkring én procentpoint i 2012.

Stigende optimisme hen imod slutningen af året

Vi forventer, at konjunkturbarometrene for dansk erhvervsliv vil forblive omkring de aktuelle niveauer over de kommende måneder. Således vil der fortsat være store usikkerhed omkring udviklingen i den europæiske gældskrise, som vil medvirke til at tynge stemningen. Hen over efteråret venter vi dog, at en større optimisme omkring den globale økonomi koblet med mere positive udsigter for dansk økonomi igen vil kunne løfte stemningen hos de danske virksomheder.

Jan Størup Nielsen
Senioranalytiker

Virksomhedsobligationerne vil ofte klare sig rigtig godt i den aktuelle økonomiske situation. Vi er globalt i gang med et svagt økonomisk opsving, der betyder, at inflationen holder sig på et lavt niveau, hvilket igen betyder, at de store centralbanker holder renterne på et meget lavt niveau og lover at gøre det et pænt stykke ud i fremtiden. Det giver virksomhederne mulighed for at finansiere deres gæld billigt, samtidig med at de fortsætter med at omlægge dele af deres gæld, så den spredes mellem aktier, banker og obligationsmarkedet.

I modsætning til de mange stater i den vestlige verden, der gennem de seneste måneder har fået nedjusteret deres kreditvurdering, så bliver kreditkvaliteten i virksomhederne løbende opgraderet. Verdens virksomheder har brugt kriseårene på at blive mere produktive, de har reduceret deres gæld, og de fremstår generelt sunde. Det kan også ses af den meget lave default rate (antallet af selskaber der misligholder deres betalingsforpligtigelser) på 2,3 %.

Verdens investorer er ramt af lave renter

Verdens investorer er i øjeblikket ramt af de meget lave renter, fordi de traditionelle stats- og realkreditobligationer ikke giver noget afkast. Derfor er mange investorer tilbøjelige til at påtage sig mere risiko i form af virksomhedsobligationer for at forsøge at opnå et afkast.

Vi tror forsat, at virksomhedsobligationer vil være rigtig interessante for investorerne, og vi anbefaler, at man overvægter dem så meget, som ens risikovillighed tillader.

Henrik Drusebjerg
Seniorstrateg