Vi er alle forskellige. Ikke mindst når det gælder penge. Fælles for de fleste gælder det dog, at penge der ikke skal bruges her og nu har godt af at blive aktiveret.

Det er ellers blevet en ny folkesport at spare op, hvilket nye tal fra Danmarks Statistik viser. Danskernes opsparinger nåede således i marts 2013 op på svimlende 844 mia. kroner, hvilket er et rekordhøjt niveau.

At parkere langsigtet opsparing på en almindelig bankkonto er dog sjældent en optimal løsning, idet inflationen risikerer at udhule værdien af de opsparede penge.

- Ikke to personer er helt ens, men for alle gælder det, at man aktivt bør tage stilling til sin opsparing, og om man får mest muligt ud af den. Og her skal man huske på, at forskellen på at have pengene investeret eller ej er ret markant – især over en længere periode. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan ens opsparing bedst bliver aktiveret, siger Ken Adrian, privatkundechef i Nordea.

Hvad der er bedst for den enkelte afhænger af syn på afkast, risiko og investeringshorisont. Det kommer også an på, hvor meget man ønsker at involvere sig i måden opsparingen investeres på.

- Uanset disse ønsker og forventninger findes der opsparingsmuligheder i Nordea, der er tilpasset den enkeltes behov, hvilket er værd at sætte sig ind i og få rådgivning om. Vi tilbyder mange forskellige løsninger, uanset om man selv ønsker at pleje sine investeringer eller vil overlade forvaltningen til os, siger Ken Adrian.

Se mere her

Liisa Jauri, Leder af CSR i Nordea

Nordea er blandt de mest ansvarlige banker i Norden ifølge undersøgelser udført af Sustainable Brand Index. I Sverige viser Nordea en klart positiv trend. I alle de nordiske lande ligger vi blandt de bedste finansielle virksomheder og har forbedret vores placering.

- Øget bevidsthed og vores løbende arbejde med systematisk at fremme ansvarligheden i vores kerneforretning har givet os en position som en af de banker, der opfattes som mest ansvarlige i Norden. Vi arbejder med ansvarligt udlån, produkter og serviceydelser, vores egen drift, vores leverandører, undervisning af teenagere i ansvarlig økonomi og ikke mindst ansvarlig investering baseret på positiv screening. Der er stadig lang vej igen, men vi er glade for at se, at vores strategi bærer frugt, siger Liisa Jauri, leder af CSR i Nordea.

Stigende fokus på bæredygtighed

Undersøgelserne blev udført separat i alle fire nordiske lande, og forbrugerne gav deres mening om, hvordan selskaber inden for en række sektorer klarer sig med hensyn til miljømæssig indsats og bæredygtighed.

Der er stigende interesse og fokus på bæredygtighed blandt forbrugerne, og deres krav til virksomhederne vil formentlig stige. Nordeas arbejde med systematisk at integrere bæredygtighed i forretningen tager tid, men er baseret på en solid strategi.

Det er første år, at undersøgelsen udføres i Danmark, Finland og Norge, og tredje år i Sverige. I hvert land blev 1.000 forbrugere spurgt om bankerne. Se de danske resultater: Sustainable Brand Index – Ranking Denmark.

Derfor skal dagens tal tolkes med ekstra stor forsigtighed, da årsvækstraten givetvis er blevet løftet af denne kalendereffekt.

Nulvækst i det private forbrug

Når Dankort-omsætningen for de første fire måneder af året ses under ét (og tallene dermed renses for påskeeffekt), steg den med 2,3 pct.

Det er kun er lidt mere end inflationen i samme periode, og når der samtidig tages højde for den strukturelle stigning i brugen af Dankort tyder det på, at privatforbruget fortsat har svært ved for alvor at komme op i omdrejninger – holdt nede af en svag reallønsudvikling, en stor usikkerhed om de økonomiske fremtidsudsigter, strammere kreditvilkår og et fortsat skrøbeligt boligmarked.

Dermed svinder håbet for, at det private forbrug kan trække væksten ret meget højere i årets første tredjedel.

Lidt højere forbrug mod slutningen af året

Ser vi længere ind i 2013 er der dog begrundet håb om, at husholdningernes forbrug vil bryde ud af det nuværende dødvande.

Det skyldes først og fremmest, at husholdningerne i år vil opleve en fremgang i de disponible indkomster – trukket af skattenedsættelser, lavere afgifter og forventningerne om en lille positiv reallønsvækst.

Samtidig er husholdningernes finansielle formuer på et historisk højt niveau. Tilsammen bør det alt andet lige give grobund for en vis optimisme – men indtil videre har vi endnu til gode at se denne optimisme blive omsat til de faktiske nøgletal.

Jan Størup Nielsen
Senior Analyst, Nordea

Realkreditforeningen og Realkreditrådet har netop opgjort antallet af restancer for 4. kvartal 2012. Tallene er glædeligt nyt, idet de viser, at antallet af restancer til realkreditinstitutterne endnu engang er faldet svagt.

Denne gang fra 0,31 pct. i 3. kvartal 2012 til 0,30 pct. 4. kvartal 2012. Dermed ligger dagens tal i fin forlængelse af den nedadgående trend, vi har set siden slutningen af 2009, hvor restanceprocenterne toppede med 0,6 pct.

Antal boligejere med betalingsvanskeligheder er halveret

Dagens tal betyder, at kun 3 ud af 1.000 boligejere nu er i restance, dvs. mere end 3½ måned bagud med deres terminsbetaling.

For 3 år siden, hvor restanceprocenten toppede under den nuværende økonomiske lavkonjunktur, var det tal 6 ud af 1.000. Dermed er antallet af betalingsramte boligejere blevet halveret i løbet af de seneste 3 år. Det er en ganske mærkbar udvikling.

Omregnet betyder udviklingen, at antallet af boligejere, der har så store økonomiske vanskeligheder, at de ikke ser sig i stand til at betale deres realkreditlån, er faldet fra 9.000 boligejere i 4. kvartal 2009 til 4.500 i 4. kvartal 2012.

For ét kvartal siden, dvs. i 3. kvartal 2012 var antallet af boligejere med betalingsproblemer på 4.650. Det betyder, at 150 boligejere er sluppet ud af deres betalingsproblemer det seneste kvartal.

Den lave rente forklarer trenden

De seneste års nedadgående trend skal primært forklares med, at renten og dermed ydelsen på et rentetilpasningslån er faldet mærkbart de seneste år. Således blev renten og ydelsen på et 1-årigt rentetilpasningslån på 1 mio. kr. uden afdrag fastsat til:

2009 = 5,2 pct. og 3.440 kr. i månedlig ydelse efter skat
2010 = 1,7 pct. og 1.520 kr. i månedlig ydelse efter skat
2011 = 1,5 pct. og 1.410 kr. i månedlig ydelse efter skat
2012 = 1,1 pct. og 1.190 kr. i månedlig ydelse efter skat
2013 = 0,5 pct. og 830 kr. i månedlig ydelse efter skat

Næsen holdes oven vande til problemerne er drevet over

De store rentefald har betydet, at en del af de boligejere, som er blevet ramt på privatøkonomien i løbet af de seneste par år, fx som følge af arbejdsløshed eller skilsmisse, alligevel har været i stand til at træde vande, ind til de igen har fundet sig et job, eller ind til de har kunnet afvikle deres bolig på normale vilkår. Derfor ser vi også, at antallet af restancer falder.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Nordea Kredit

En ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea, sætter fokus på, hvad vi gør, når pengene ikke rækker.

Den viser, at udgifter til sociale aktiviteter er det første sted, vi skærer ned, og det er dér, flest danskere fører sparekniven. Således svarer mere end hver femte dansker, at de det seneste halve år har skåret ned på udgifterne til at invitere familie og venner til middag eller til at gå i byen med dem.

Lige efter rammer sparekniven udgifterne til at erstatte de varige forbrugsgoder, hvilket mere end hver sjette dansker har gjort, mens mere end hver syvende har sparet tandlægen væk.

Mangel på penge kan føre til ensomhed

De fleste danskere bliver nødt til at sparke udgifter til hjørne fra tid til anden, for at få økonomien til at hænge samme. Det er normalt, at prioritere inden for sin økonomi.

Men undersøgelsen, som gennemføres for anden gang, understreger, at når krisen kradser i økonomien, er det vores sociale engagement og relationer med andre mennesker, der nedprioriteres som det første. Krise i økonomien kan således gøre os mere ensomme og medvirke til, at vi isolerer os fra omverdenen. Måske fordi vi ganske ofte forsøger at leve op til det niveau, vi tror, andre forventer af os.

Huslejen er hellig, i særlig grad hos kvinder

Undersøgelsens viser også, at det er de allerfærreste, der må lade være med at betale deres kerneudgifter som husleje og andre faste udgifter.

Men undersøgelsen afslører, at når pengene ikke rækker til alle poster, så er kvinders og mænds prioriteter grundlæggende forskellige.

Der er mange myter om kvinder og penge. En af myterne er, at kvinder er gladere for at shoppe end mænd. Sandheden er, at både mænd og kvinder bruger penge. De prioriterer imidlertid deres økonomi forskelligt – også når enderne i økonomien ikke kan nå sammen.

Undersøgelsen dokumenterer nu for andet år i træk, at når kvinder sætter deres udgifter under lup, prioriterer de huslejen og andre faste udgifter benhårdt, og faktisk hårdere end mænd gør. Huslejen er altså mere øremærket i kvindens budget end i mandens.

Det basale har mest fokus

Temperaturen på danskernes privatøkonomi det seneste halve år viser helt overord-net, at når vi tilpasser vores udgifter til vores indtægter, så skærer vi ned på ”det rare”, og koncentrerer os om de faste udgifter, hvilket jo er sund fornuft.

Læs undersøgelsen ved at åbne linket nedenfor.

Berørte kunder bedes kontakte deres filial eller Telefonbanken på telefon 70 33 33 33.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort en ny befolkningsfremskrivning for 2013 og frem til 2040. Befolkningsfremskrivningen viser, at der er stor forskel på, hvordan indbyggertallet vil udvikle sig i de enkelte kommuner. Udviklingen vil unægtelig få betydning for boligprisudviklingen i de kommende år. Nogle boligejere har udsigt til prisfald.

Boligejerne i København bliver den store vinder – Læsø og Lolland taber

I kommuner som København, Vallensbæk, Århus, Frederiksberg og Horsens vil antallet af borgere forventeligt være vokset med mellem 7 og 14 pct. i 2020 i forhold til i dag, mens indbyggerantallet i kommuner som Læsø, Lolland, Bornholm, Lemvig, Morsø, Langeland og Struer forventeligt vil falde med mellem 5 og 11 pct. Det er en ganske markant udvikling på blot 7 år. Se også oversigten herunder, der viser befolkningsudviklingen for de enkelte kommuner.

I vinderkommunerne har boligejerne udsigt til, at antallet af interesserede boligkøbere øges. Det vil alt andet lige forbedre sælgernes forhandlingsstyrke og betyde flere salg, som igen vil være med til at presse boligpriserne op. Det gælder i særdeleshed i de kommuner, hvor ny byggejord er en mangelvare, og hvor en stor del af tilflytterne derfor skal proppes ind i den eksisterende boligmasse.

I de kommuner, hvor befolkningstallet er faldet mærkbart, er situationen den stik modsatte. Her kan det godt gå hen og blive hårdt for boligejerne, ikke mindst når man tager i betragtning, at boligpriserne allerede er faldet betydeligt siden toppen i 2007/2008. På Lolland er boligpriserne fx faldet med 52 pct. siden toppen, på Bornholm og Langeland med 34 pct. og i Lemvig med 32 pct. Så boligejerne har allerede holdt hårdt for, og nogle har udsigt til mere.

Storby-kommunerne drøner fremad mod 2040

Skruer vi tiden frem til 2040 bliver billedet endnu mere udtalt. Her vil indbyggertallet i København være forøget med 35 pct., i Vallensbæk med 30 pct. og i Århus og Frederiksberg med 24 pct. hhv. 23 pct., mens det på Læsø vil være faldet med 25 pct., på Lolland med 23 pct., på Bornholm med 17 pct. og i Lemvig og på Morsø med 12 pct.

Generelt er billedet, at befolkningstallet vil vokse mest i og omkring landets store byer, mens de mere provins-tunge kommuner vil tabe indbyggere. Den udvikling følger godt i tråd med det billede, vi har kunnet registrere de seneste år.

Prognoser er aldrig evidente – de kan nå ændre sig

Inden de vindende boligejerne fristes til at strække armene helt op over hovedet eller de øvrige boligejere fristes til at lade dem falde tungt ned langs siden, bør de dog huske på, at der kun er tale om en fremskrivning – ikke en ekstakt opskrift på fremtiden. Det betyder med andre ord, at befolkningsudviklingen kan komme til at udvikle sig anderledes end her forudsagt.

I øjeblikket iværksættes der fx forskellige tiltag med det formål at bremse affolkningen af landets yderområder. Herunder kan nedrivningspuljen være med til at mindske udbuddet af boliger i yderområderne og derved holde en hånd under prisen på de øvrige ejendomme i området, mens de nye regler om Flexboliger (helårsboliger der kan benyttes som fritidsbolig) også kan give en lille hjælpende hånd til boligejerne i provinsen eller landet. Dertil kommer, at modebilledet af, hvor det er populært at bosætte sig, kan tviste udviklingen i de kommende år, om end der skal en større kovending til, hvis vandringen fra land til by skal stoppes og ikke blot udsættes en smule.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Nordea Kredit

Det kolde forår har bidt sig fast over den hjemlige økonomi. Konjunkturindikatorerne illustrerer nemlig, at erhvervslivet fortsat har svært ved at komme ud af krisen – og at arbejdsmarkedet derfor også risikerer at ligge underdrejet over de kommende måneder.

Set i det lys kommer vedtagelsen af vækstplanen på et yderst belejligt tidspunkt, men det må ikke glemmes, at den største del af jobskabelseselementet i planen virker på den lange bane.

Industrien taber pusten

Konjunkturbarometret for industrien er atter faldet i negativt territorium – med stor sandsynlighed som følge af den markante forværring i den internationale stemning over de seneste måneder, der også har bredt sig til Tyskland.

Produktionsforventningerne er således negative, mens ordrebeholdningen er lavere end normalt og færdigvarelagrene er steget i de fleste brancher.

Mellemproduktindustrien, som bl.a. omfatter kemiske produkter, ser dog fortsat ud til at gå bedre tider i møde. Det er således den eneste branche, som har positive produktions- og beskæftigelsesforventninger i industrien for tiden. Også på eksportmarkedet ser branchen ud til at klare sig strålende.

Bygge- og anlægssektoren vender snuden nedad

Bygge- og anlægssektoren har fortsat store problemer, hvorfor det er godt, at konjunkturelementet i Vækstplan DK i vid udstrækning tilgodeser branchen.

Efterspørgslen ligger nemlig fortsat underdrejet og den sammensatte konjunkturindikator for sektoren faldt således til -24 i april, hvilket er det laveste niveau siden begyndelsen af 2011. Det er primært ordrebeholdningen, der vender snuden nedad i april, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Det er en smule overraskende i lyset af, at regeringens allerede vedtagne fremrykning af offentlige investeringer nu skulle begynde at udmønte sig.

På den anden side betyder det lange forløb omkring vedtagelsen af vækstplanen også, at mange husholdninger med stor sandsynlighed har holdt sig tilbage fra at efterspørge håndværkerydelser, før det var sikkert, at de også kunne benytte sig af håndværkerfradraget. De kommer nok frem af busken nu igen.

Generelt er der ingen flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren. Kun 1 pct. af de adspurgte virksomheder nævner således, at mangel på arbejdskraft lægger en begrænsning på produktionen.

Detailhandlen tror på bedre tider

Den sammensatte konjunkturindikator for detailsektoren steg lidt igen i april. Tallene skal tages med et vist forbehold, da den korte tidsserie ikke muliggør en sæsonkorrektion af tallene. Men noget tyder trods alt på, at der er en generelt lidt bedre stemning i detailhandlen, til trods for, at den faktiske omsætning har skuffet fælt hidtil i år.

Og intet indikerer, at der på nuværende tidspunkt er belæg for at tale om, at beskæftigelsen i denne sektor står foran en vending til det bedre.

Mangel på viden

I servicesektoren faldt den sammensatte konjunkturindikator yderligere i april og er nu på det laveste niveau siden juni 2012.

Beskæftigelsesudsigterne på den korte bane er udbredt negative i den finansielle sektor, mens de er positive i den meget sæsonafhængige turismebranche.

Mere strukturelt gælder, at der er svagt positive forventninger til beskæftigelsen indenfor bl.a. videnserhvervene, hvor der endda meldes om mangel på arbejdskraft.

Helge J. Pedersen
Cheføkonom, Nordea

Boligejere, der står og skal optage et nyt realkreditlån med fast rente, kan godt begynde at gnide sig i hænderne. Det har nemlig aldrig været billigere.

Sidst kursen på et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag satte rekord (den 10. december 2012), nåede gennemsnitskursen på dagens handler op i kurs 98,99. I går lå gennemsnitskursen på 99,1 og dagens handler tyder foreløbigt på, at vi kan komme op på nogle lige så flotte niveauer i dag.For den afdragsfrie obligation lå den seneste kursrekord fra december på 97,5 – i går lå gennemsnitskursen på 97,51. Alle tallene er trukket fra Københavns Fondsbørs hjemmeside.

Det er blevet over 30.000 kr. billigere at optage et lån på 1 mio. kr. de seneste 2 måneder

Stod man i februar – inden renterne begyndte at falde igen – og skulle optage et 30-årigt fastforrentet realkreditlån med afdrag på 1 mio. kr., måtte man tage til takke med en kurs på 95,75. Det betød, at man ville få en restgæld på 1.070.000 kr. og en månedlig ydelse efter skat på 4.040 kr.

Ved gårdsdagens gennemsnitskurs kunne samme lån optages til 1.033.000 kr. og en månedlig ydelse efter skat på 3.900. Det betyder, at ikke nok med at gælden bliver 37.000 kr. mindre i dag end for ca. 2 måneder side, så sparer man også 140 kr. hver måned på ydelsen. Det svarer til 1.680 kr. på et år.

For et lån uden afdrag var hovedstolen på 1.082.000 kr. og den månedlige ydelse efter skat på 2.330 kr., hvis lånet blev optaget på kursbunden i februar, og på 1.050.000 kr. hhv. 2.260 kr., hvis lånet blev optaget til gennemsnitskursen i går. En boligejer, der optager et afdragsfrit lån i dag frem for i februar, har således sparet sig selv for 32.000 kr. i restgæld og 70 kr. i månedlig ydelse.

De lave renter er både godt og dårligt nyt for boligmarkedet. Godt nyt fordi de lave renter gør det billigere at finansiere en bolig, hvilket alt andet lige burde stimulere købelysten og holde en hånd under priserne. Men dårligt nyt fordi den vedvarende strøm af dårlige nyheder, som ligger til grund for de faldende renter, skaber en usikkerhed for fremtiden hos danskerne, og derved får dem til at holde igen med større investeringer ind til roen igen kan genetableres. Det kan risikere at svække handelsaktiviteten.

Dårlige nyheder og pessimistisk retorik fra ECB har gradvist skubbet kurserne op

Der er ikke én udslagsgivende faktor, som kan forklare de seneste måneder kursstigninger. I stedet er der tale om flere men mindre forhold, som alle har skubbet til et i forvejen følsomt marked. Herunder at den tilsyneladende ustoppelige perlerække af problemer i eurozonen er en klar påmindelse om, at gældskrisen bestemt ikke er overstået endnu, og et ECB’s opkøbsprogram og hjælpepakker langt fra er nogen mirakelkur, som kan fjerne de underliggende økonomiske problemer i euro-landene.

Tidsrummet imellem, at nye patienter melder sig på ECB’s skadestue, er således snarere blevet forkortet end forlænget gennem de seneste måneder (fx bankkrisen på Cypern, portugisisk højesterets underkendelse af den portugisiske regerings spareplaner, og stridigheder om regeringsdannelse i Italien).

Dertil kommer, at den geopolitiske situation har fået et tvist med konflikten mellem Syd- og Nordkorea, at nøgletallene fra både USA og EU på det seneste har skuffet markederne, og at den europæiske centralbankchef Mario Draghi på det seneste rentemøde den 4. april, lod skinne igennem, at han ikke er fremmed overfor at sænke den ledende rente yderligere.

De mange kedelige nyheder har fået investorerne til at kaste de risikobehæftede aktiver fra sig, og igen søge mod sikker havn – herunder de danske realkreditobligationer.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Nordea Kredit

Det er så lavt et beløb, at det ikke er set lavere siden efteråret 2000. Dagens tal fortæller således en historie om et boligmarked, som fortsat har det meget svært.

To forklaringer på den lave lånelyst

Umiddelbart er der to forklaringen på den lave lånelyst. Den ene er, at handelsaktiviteten på boligmarkedet stadig ligger underdrejet. Det er nemlig fortsat reglen, at den nye ejer af en bolig optager et større lån i boligen, end det den hidtidige ejer indfrier ved salget. Og derved har realkreditinstitutterne normalt et højere nettoudlån i perioder med mange handler.

Den anden forklaring er, at de faldende boligpriser og de mange afdragsfrie lån betyder, at antallet af boligejere, der allerede har belånt deres bolig med et realkreditlån på 80 pct. af ejendomsværdien, er steget løbende. Dermed vil yderligere tillægslån være udelukket. Dertil kommer, at danskerne fortsat er meget bekymret for fremtiden, hvorfor selv de danskere, som har plads i friværdien tænker sig om en ekstra gang, inden de optager et nyt lån. Det dæmper udlånsaktiviteten.

Ingen god nyhed for boligmarkedet

Det lave nettoudlån i 1. kvartal 2013 er ingen god nyhed for hverken boligmarkedet eller dansk økonomi som helhed. En lav låne- og forbrugslyst vidner nemlig om, at boligmarkedet stadig har det svært, og at den pessimisme, der har omgivet boligmarkedet de seneste år, endnu ikke er væk. Dermed er det endnu også for tidligt helt at afblæse risikoen for yderligt prisfald på boligmarkedet.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Nordea Kredit