Stigende boligrente – kan det være godt?

Står man og skal optage et realkreditlån i dag, så kan man (bl.a.) vælge mellem en 1-årig variabel rente på ca. 0,35 pct., og en 30-årig fast rente på knap 4 pct. Og selv om det på mig næsten virker som et rente-fatamorgana, så har renterne været endnu lavere for blot nogle få uger siden. Den hidtidige rente-rekord blev sat i slutningen af august i år, hvor den 1-årige rente nåede ned i 0,19 pct., mens et 30-årigt lån kunne optages til en rente tæt på 3 pct.

Skyggerne fra Sydeuropa forklarer de lave renter

Når renten har været (og stadig er) så lav, som den er, skyldes det statsfinanserne i de sydeuropæiske lande og deres dårlige forfatning. De skylder nemlig så mange penge væk, at investorerne har haft grund til at tro, at det hele kunne ende i én stor statsbankerot med grumme tab til følge.

På den baggrund har investorerne søgt mere sikkerhed, hvilket i praksis bl.a. vil sige mod Danmark. For eftersom den danske statsgæld er lille sammenlignet med mange af vores europæiske naboer, og eftersom vores budgetunderskud og betalingsbalance ser hæderlig ud, taget de svære betingelser i betragtning, så ligner Danmark det, investorerne kalder ”en sikker havn”. Altså et sted, hvor man kan placere sine penge uden at frygte, at man aldrig ser dem igen.

Da de danske realkreditobligationer er triple-A ratede, og dermed har det fineste sikkerhedsstempel, et værdipapir kan få, så har konsekvensen været, at de danske boligrenter har sat rekorder, vi for blot kort tid siden ikke troede mulig.

Renten stiger som følge af gode nyheder

Nu stiger renten så igen, og særligt tre hændelser kan forklare dette. For det første har Den Europæiske Centralbank annonceret en ny redningsplan for de gældsplagede lande i Sydeuropa. For det andet, har den tyske forfatningsdomstol godkendte Tysklands deltagelse i den permanente europæiske krisefond ESM, som er en forudsætning for ovenstående redningsplan. Og for det tredje så har Den Amerikanske Centralbank, FED, meddelt, at den vil holde pengepolitikken lempelig og opkøbsprogrammerne aggressive, indtil der er kommet ordentlig gang i det økonomiske opsving.

De tre hændelser har givet markederne en fornyet tro på fremtiden, hvorfor ”sikker havn” prædikatet har mistet lidt af sin betydning. På den baggrund er de danske renter steget, mens renterne i Sydeuropa er dykket.

Vi skal ikke begræde de stigende renter

Meget tyder nu på, at vi har lagt rentebunden bag os. Det skal vi som boligejere dog ikke være kede af. For vi skal huske på, at de lave renter var udtryk for et sygdomstegn i økonomien, og at alvorlige sygdomme har det med at smitte eller berøre flere mennesker i familien end kun den indlagte. I Danmark har baggrunden for de lave renter bl.a. resulteret i, at væksten er faldet, arbejdsløsheden steget, og at de fleste danskere har udsigt til en lavere pensionsopsparing end tidligere forventet. Og det er ikke godt – slet ikke på den lange bane. Heller ikke for boligmarkedet.

Så i stedet for at ærgrer os, bør vi glæde os. For bedres fremtidsudsigterne for de lande, vi normalt samarbejder og handler med, så bedres fremtidsudsigterne for Danmark også. Og bedres dansk økonomi, så vil det være netop den medicin, der skal til, for at stabilisere den positive – men stadig meget skrøbelige – udvikling vi har set på boligmarkedet hen over sommeren.

Dertil kommer, at vi stadig bør huske på, at selv om renten er steget lidt på det seneste, så er den stadig meget lav historisk set, og derfor er der ikke noget, der tyder på, at stigningen vil påvirke boligkøbernes lyst negativt. Tværtimod vil de fleste købere nok heller betale lidt mere i rente her og nu mod at få en bedre vejrudsigt for dansk økonomi med i pakken.

Så nej tak til stigende renter, når årsagen skal findes i finansiel krise og ustabilitet, men ja tak til stigende renter, når årsagen skal findes i bedre fremtidsudsigter, som det er tilfældet her.