Kære ung, har du en forsikring?



Så enkelt kan man spørge, og svaret vil alt for ofte være et ”nej”, hvis det er unge, man spørger. 60 pct. af unge, som bor på kollegium, er hverken forsikret mod tyveri eller ansvar. For unge, der bor i en lejlighed, er det 33 pct., der er uden forsikring, ifølge Forsikringsoplysningen.

Unge har ofte nok at gøre med at få indtægterne til at løbe lige så hurtigt som udgifterne. Det er nemt at spare på forsikringen, blandt andet fordi mange aldrig er kommet i gang med at have én.

For unge er forsikring en usynlig udgift, som de ikke er vant til at betale. Derfor tænker de fleste ikke på det. Når man bor hjemme, er forsikringer noget ens forældre betaler, og det er måske ikke noget man taler så meget om.

Dyrt at være uforsikret

Når man får stjålet cyklen eller computeren, som helt uforsikret, så er det bare ærgerligt. Man bærer selv tabet. Værre er det, hvis man skal betale erstatning til andre mennesker for skader, man har påført dem eller deres ting, selvom det ikke var med vilje. Det kan blive en ganske stor regning.

Den enkelte unge behøver ikke være forsikringsekspert. Når man køber en forsikring, får man som regel en pakkeløsning, der passer ens behov. Er man studerende og medlem i en faglig forening, kan man som regel skaffe sig en billig forsikring ad den vej.

Forsikring pakket ind som gave

I min optik kan en god ”flytte-hjemmefra-gave” fra forældrene være, at man sætter sig sammen og finder den rette forsikring. Den første forsikringspræmie bliver en gave fra forældrene. På den måde hjælper man de unge i gang og ind i systemet. Næste år er det så deres egen tur til at betale.  Det er én måde at gøre forsikring til en synlig udgift i budgettet.