Nu slagtes de hellige køer

Helge J. Pedersen

Med udspillet til en ny skattereform fortsætter regeringen det arbejde, som skal gøre Danmark i stand til at stå imod de fremtidige udfordringer, der følger af den demografiske udvikling og den stigende internationale konkurrence om at skabe vækst og arbejdspladser. Reformudkastet indebærer mange gode elementer i denne retning. Det er vigtigt, at incitamenterne til at yde ekstra arbejdsindsats øges, og det er positivt at såvel beskæftigelsesfradraget som topskattegrænsen hæves, om end denne efter min mening godt kunne være blevet hævet endnu mere.

Tvivl om effekten

Skattereformen forsøger faktisk at øge væksten i Danmark gennem tiltag, som både påvirker den aktuelle konjunktursituation og strukturerne i samfundsøkonomien. Det er nemlig værd at hæfte sig ved, at forslaget også tilstræber at sætte gang i økonomien her og nu gennem forbedrede afskrivningsvilkår for private virksomheder, det såkaldte investeringsvindue, som er tidsbegrænset til udgangen af 2013. Der er dog risiko for, at tiltaget ikke vil virke efter hensigten, hvis virksomhederne som følge af det svage makroøkonomiske miljø fortsat vil vise en stor investeringstilbageholdenhed til trods for de lavere kapitalomkostninger som forslaget lægger op til.

Gode takter i indviklet udspil

På finansieringssiden er de store poster koncentreret om lavere fradrag for store renteudgifter, en afdæmpet regulering af overførselsindkomster samt indeksering af punktafgifter. Især skal det bemærkes, at fradraget for store renteudgifter reduceres yderligere i forhold til Forårspakke 2.0 til nu 20,6% i 2022. Det er som udgangspunkt positivt, fordi det øger incitamenterne til at undgå for stor fremtidig gældssætning i privatøkonomien. Endvidere er det vigtigt, at der skabes afklaring omkring boligbeskatningen, og at den lavere skatteværdi af stor negativ nettokapitalindkomst gennemføres via en lang overgangsordning, da boligmarkedet fortsat befinder sig i en kritisk fase.

Holdbarheden er intakt

Det er centralt, at skattereformen på papiret er fuldt finansieret, og at regeringen tør tage livtag med den fulde lønindeksering af overførselsindkomsterne, som lægger beslag på en meget stor del af de samlede offentlige udgifter. Dermed lægger skatteudspillet sig fint i kølvandet på Danmark konvergensprogram og 2020-planen. I en periode med betydelig uro på de finansielle markeder er det et vigtigt signal, som regeringen dermed udsender, da holdbarhed, troværdighed og forsigtighed er tidens vigtigste finanspolitiske nøgleord.

Regeljungle

Achilles-hælen i reformudkastet er dog, at det på ingen måde gør op med det ganske komplicerede danske skattesystem. Samspilsproblemerne er fortsat betydelige – i udspillet eksemplificeret ved den differentierede topskat for pensionister og dem som er i arbejde, det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere og reduktionen i børnebidraget for velstillede familier. Skattesystemet er bestemt ikke blevet mere gennemskueligt med dagens udspil – og sagt med al respekt for regeringens arbejde – ville det bestemt have pyntet på helhedsindtrykket, hvis det havde været tilfældet. Regeljungler er for teknokrater ikke almindelige skatteborgere.