Helge J. Pedersen - Cheføkonom

Ikke så snart har støvet fra slutspillet om Grækenland lagt sig, før nye trusler mod væksten i verdensøkonomien dukker op i horisonten.

Siden statsgældskrisen for alvor blussede op igen henover sommeren 2011, har de nordiske lande fået status som sikker havn på de finansielle markeder.

Både dronningen og statsministeren benyttede en stor del af deres nytårstaler på den økonomiske krise. Men hvor dyb er krisen egentlig,og hvor ondt gør den på familien Danmark i forhold til tidligere kriser?

Uden at tage munden for fuld, kan det vist roligt konstateres, at 2011 bød på en række uforudsete begivenheder, som fik stor betydning for den økonomiske udvikling.

På samme måde som Jasminrevolutionen har fejet regime efter regime af banen i den arabiske verden, er statsgældskrisen godt i gang med at luge eftertrykkeligt ud i europæisk politik.

Ups, nu troede vi lige, at eurokrisen havde fundet en om ikke hel så i hvert fald halv løsning i sidste uge, hvor EU’s stats- og regeringsledere vedtog den store redningsplan for Grækenland.

Valget er overstået – og jeg skal undlade at afsløre, hvilket parti, som fik min stemme, men jeg vil gerne præsentere to konkrete ønsker til vores nye regering.

Får vi recession eller kan verdensøkonomien nøjes med afmatning? Læs cheføkonomens seneste blog-indlæg

I begyndelsen af april slog den europæiske centralbank, ECB, til med den første rentestigning siden sommeren 2008. Rentestigningen var på 0,25%-point, og i den mellemliggende periode havde banken sænket renten til historisk lave 1 pct. i bestræbelserne på at holde euroområdet gående under Den store Recession. Renten er altså fortsat lav, men der er ingen [...]

For blot få måneder skrev jeg, at verdensøkonomien befandt sig i smult vande. Men så var det, at Murphy’s lov endnu engang slog til. Kan noget gå galt, ja så går det galt. For i løbet af meget kort tid har vi oplevet en kaskade af – uventede – hændelser, som har pirret til investorernes [...]