Udsigt til endnu en renterekord til glæde for ca. 100.000 boligejere

I næste uge lyder startskuddet til endnu en rentetilpasningsauktion. I Nordea Kredit løber de af stabelen 4.-6. september. Den endelige rente vil være kendt torsdag den 6. september, hvor alle institutter er færdige.

Denne gang vil auktionens resultat få betydning for de ca. 100.000 låntagere, som skal have ny rente på deres lån pr. 1. oktober 2012. I løbet af den kommende tid sælger realkreditinstitutterne nemlig obligationerne bag rentetilpasningslånene, hvorved renten fastlægges.

Renten forventes at sætte endnu en bundrekord

Vi forventer, at renten på et 1-årigt rentetilpasningslån lander i omegnen af bare 0,25 %, mens renten på de 3-årige hhv. 5-årige lån forventes at lande på ca. 0,7 pct. og 1,3 pct. Til sammenligning landede renten på et F1-lån, et F3 og et F5-lån ved auktionen i oktober 2011 på hhv. 1,06 %, 1,60 % og 2,10 %.

Der er således udsigt til, at renten tager endnu en tur under limbopinden på alle løbetider, og at boligejerne dermed får lidt mere at gøre godt med til næste år.

Boligejerne kan muntre sig med 140-450 kr. mere om måneden

Holder vores renteprognose stik, betyder det, at en boligejer med et F1-lån på 1 mio. kr., der blev rentetilpasset sidste gang for 1 år siden, vil få ca. 140 kr. mere til sig selv om måneden efter skat, såfremt lånet er med afdrag og ca. 450 kr., såfremt lånet er uden afdrag.

Da 2011 var første år, hvor der blev holdt en rentetilpasningsauktion i oktober i Nordea Kredit, er der endnu ikke nogen boligejere med F3 og F5 lån, som skal have ny rente.

Få boligejere har valgt at ændre på antallet af år mellem rentetilpasningerne

Blot 5-6 pct. af boligejerne har ved den kommende rentetilpasning valgt at ændrer på antallet af år mellem deres rentetilpasning. I de tilfælde, hvor det er sket, er tendensen, at boligejerne har skiftet deres F1-lån ud med et F3 lån og i lidt mindre hyppigt omfang med et F5-lån.

Det lille antal af frekvens-skiftende boligejere er overraskende, eftersom alle realkreditinstitutterne har anbefalet boligejerne at gå længere ud på rentekurven, dvs. at sikre sig den lave rente i flere år ud i fremtiden ved at frekvensskifte fra et F1-lån til et F3 eller F5-lån. Til sammenligning valgte ca. 20 pct. af boligejerne at forlænge deres løbetid ved auktionen i april.

Ferie frem for frekvensskifte

Det er ikke vores overbevisning, at forklaringen på de få frekvensskifter skal findes i, at boligejerne er blevet mindre lydhøre overfor realkreditinstitutternes anbefalinger, end de var i april eller mere sikre på, at det lave renteniveau vil vare ved i årene fremover. Derimod anser vi det som sandsynligt, at det er sammenfaldet mellem ferie og fristen for at foretage et frekvensskifte, som har været udslagsgivende for den lave aktivitet.

Det er nemlig sådan, at fristen for frekvensskifte faldt ultimo juli – altså samtidig med, at mange danskere holdt sommerferie. Og eftersom mange danskere nok er af den overbevisning, at det alt andet lige er nemmere at beskæftige sig med boliglån fra køkkenbordet end fra kufferten, så valgte mange altså at trække på skuldrene af de muligheder realkreditinstitutterne anviste.

Boligejerne har ikke været bekymret for renteudviklingen

Under 0,5 pct. af boligejerne har valgt at rentesikre deres lån, ved at tegne en fastkursaftale med Nordea Kredit. Det er et meget lille antal, hvorfor man kan konkludere, at boligejerne føler sig trygge i det nuværende renteklima. Og der er efter vores vurdering heller ikke grund til andet.

Stabile F1- renter, svagt stigende F3 og F5-renter

Ser vi frem mod kongeauktionen i december, så forventer vi, at det nuværende lave renteniveau vil fortsætte for F1-lånenes vedkommende. Derimod forventer vi svagt stigende renter for F3- og F5-lånenes vedkommende. Konkret forventer vi, at renten ved auktionen i december lander i omegnen af 0,25 pct. for F1; på ca. 0,75 pct. for F3; og på ca. 1,50 pct. for F5. Den lille stejling af rentekurven forventes at ske i takt med, at de europæiske nøgletal bedres, og gældskrisen igen vurderes under kontrol – herunder ikke mindst den nuværende uro omkring situationen i Spanien.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom Nordea Kredit

Andre nyheder

Lise Nytoft Bergmann, Boligøkonom i Nordea Kredit

Stadig flere huse bliver til spøgelsesboliger

Hvert 23. danske hus er nu ubeboet, læs mere i den seneste analyse fra Nordeas boligøkonom.

HansHenrikKlestrup

Nordea Private Banking runder en milepæl på 100.000 kunder

For første gang nogensinde overstiger antallet af private banking-kunder i Nordea 100.000 kunder i Norden.

Forbrug

Danskerne søger lykken med indkøbsposen

Syv ud af ti danskere bliver glade og får følelsen af tilfredshed, når de bruger penge på sig selv.

Investering

Danskerne aktiverer opsparingen meget forskelligt

Østjyder, københavnere og på fynboer har en relativt stor andel aktier og har dermed kunne se deres opsparinger vokse kraftigt den seneste tid.

Henrik Drusebjerg

Opsving i USA kan afværge aktienedtur

Vi tror på, at den amerikanske vækst for alvor vil vende tilbage i slutningen af 2013, siger Henrik Drusebjerg.

Coin

Får du nok ud af din opsparing?

Inflationen risikerer at udhule værdien af dine opsparede penge, hvis ikke du aktiverer dem.

Sommerhus

Riv ned, byg nyt og spar penge

Lad være med at lappe på et gammelt hus, ifølge Nordea boligøkonom kan der være penge at spare, ved at vælge riv-ned-og-byg-nyt løsningen.

Liisa Jauri, Head of CSR i Nordea

Nordea opfattes som en ansvarlig virksomhed

Nordea er blandt de mest ansvarlige banker i Norden ifølge undersøgelser udført af Sustainable Brand Index.

Dankort

Helligdage holder Dankortet i vores lommer

Dankortomsætningen steg i april, efter mange helligdage havde lagt en dæmper på forbruget i marts.

Helge J. Pedersen

Vi sidder stadig fast i sumpen

Ny blog fra Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen om fantasten Von Münchhausen og Eurozonens økonomiske udfordringer.