Lettelse på markederne efter EU-topmøde

Efter svære forhandlinger lykkedes det i nat de 17 eurolande at nå til enighed om at oprette et nyt banktilsyn. Markederne har reageret positivt, men der er stadig stor usikkerhed. De kommende regnskabstal ventes med spænding.

Hvis presset bliver stort nok, kan selv Angela Merkel ændre mening. Det er måske den vigtigste konklusion, efter de 17 eurolande i nat nåede til enighed om at etablere et nyt banktilsyn (ESM), hvor de nødlidende banker kan søge støtte til at blive rekapitaliseret, uden at den økonomiske hjælp forøger det pågældende lands offentlige gældsætning. Aftalen baner vejen for, at både Italien og Spanien kan tilslutte sig EU’s nye vækstpakke på 120 milliarder euro, og det har skabt ro i forhold til eurozonens to nye problembørn Spanien og Italien – i hvert fald for en stund.

Men til trods for at aftenens aftale umiddelbart er godt nyt for investorerne, er de mørke skyer over markederne ikke forsvundet. Der er fortsat stor usikkerhed om aftalens detaljer og de konkrete lånebetingelser, og der er stadig ingen svar på, hvordan vækst- og gældsudfordringerne skal løses fremadrettet.

Samtidig har de seneste ugers makrotal ikke just været opløftende læsning. USA, som ellers har været et lyspunkt i mørket for mange investorer, ser ud til at have mistet pusten, og også i Kina synes luften at være gået af ballonen. Her er det dog glædeligt, at der i både USA og Kina er politiske tiltag, der skal forsøge at stimulere væksten. I USA har den amerikanske centralbank FED forlænget sin “operation twist” med køb af lange og salg af korte obligationer, og i Kina har myndighederne sænket kapitalkravene til bankerne.

Det overordnede billede her ved udgangen af andet kvartal er, at verdensøkonomien har tabt yderligere momentum og nu næsten står stille. Vi ser ikke umiddelbart tegn på en bedring de kommende måneder. Den kommende regnskabssæson vil hen over sommeren være i fokus, men heller ikke her er der umiddlebart den store optimisme at spore. Negative indikatorer og manglende opjusteringer får investorerne til at frygte, at regnskabssæsonen vil skuffe. Sker det, vil det trække sine tydelige spor hen over markederne

Henrik Drusebjerg
Seniorstrateg