Endnu et sukkerdrys i boligejernes pengepung
Realkreditudlånet stiger og stiger, men boligejernes udgifter til deres realkreditlån falder og falder. Det er konklusionen på netop offentliggjorte tal fra Danmarks Nationalbanks Rentestatistik for penge- og realkreditinstitutter for maj 2012.
Boligejernes renteudgifter har kurs nedad
I maj 2011 trak boligejerne 5,2 mia. kr. op af lommen for at betale renter på deres realkreditlån. I maj 2012 var det beløb svundet ind til 4,7 mia. kr. Det svarer til et fald på 9,2 pct. i løbet af det seneste år.
De lave realkreditrenter kombineret med en større økonomisk bevidsthed, har fået boligejerne til at optage flere realkreditlån. Således lå realkreditudlånet til ejerboliger og fritidshuse på 1.380 mia. kr. for et år siden, mod nu 1.413 mia. kr. Det svarer til en stigning på 2,4 pct. det seneste år.
Renteudgifterne har således haft skarp og næsten uafbrudt kurs nedad de seneste år, mens realkreditudlånet har haft moderat kurs opad. Konsekvensen er, at boligejernes privatøkonomi løbende har fået et sukkerdrys, ved at de gradvist har kunnet låne flere og flere penge, uden at de af den grund har trukket flere penge op af lommen til renter. Og det har de benyttet sig af.
Laveste post på privatbudgettet i over 6 år
I øjeblikket er boligejernes renteudgifter på deres realkreditlån faktisk så lav, at vi skal helt tilbage til 2005, for at finde en lignende lav udgiftspost. På det tidspunkt – er det dog værd at bemærke – havde realkreditinstitutterne dog kun lånt 941 mia. kr. ud til boligejerne – hvilket er 33 pct. mindre, end udlånet lyder på i dag. Så sat i forhold til det lånte beløbs størrelse sætter de lave renteudgifter i maj en klar rekord.
Faldende renter, konverteringer og rentetilpasnings-fans
Forklaringen på boligejernes faldende renteudgifter skal både findes i den næsten konstant faldende rente, samt i det faktum at boligejerne har haft god mulighed for at konvertere deres fastforrentede lån med høj rente til et ditto lån med lav rente. Dertil kommer, at strømmen af boligejere, som har valgt at omlægge fra fast til variabel rente, også har hjulpet godt til på udviklingen hen imod de faldende renteudgifter på realkreditområdet.
Godt for boligejerne og godt for dansk økonomi
Renten er fortsat lav, og vi forventer, at den vil blive ved med at være det en rum tid endnu. Konverteringsmulighederne er fortsat gunstige, og vi kan se, at mange boligejere i øjeblikket omlægger deres lån. Friværdierne er fortsat store, og boligejerne burde derfor fortsat have incitament til at omlægge dyre lån til billige. På den baggrund forventer vi, at de nuværende lave renteudgifter vil fortsætte en rum tid endnu – til glæde for ikke blot den enkelte boligejer, men også for dansk økonomi som helhed. De lave renteudgifter er nemlig alt andet lige med til at stimulere det private forbrug, således at der igen kan komme gang i dansk økonomi.
Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Nordea Kredit




