Skattereformen er på plads

Regeringen indgik fredag aften en rammeaftale om en ny skattereform med Venstre og Konservative. Aftalen bygger på det udspil, regeringen fremlagde i maj. I forhold til udspillet bliver der tale om en række justeringer, herunder at der ikke ændres på rentefradraget, og at den lavere reguleringstakt for overførselsindkomster først træder i kraft fra 2016 og ikke som først planlagt i 2013.

 Hovedelementerne i det nye skatteudspil er:

• En gradvis forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for alle og en ekstra forhøjelse for enlige forsørgere
• Højere indkomstgrænse for topskat

Det indebærer en nedsættelse af skatten på arbejde med godt 14 mia. kr. og sikrer en stigning i arbejdsudbuddet på ca. 15.000 fuldtidsbeskæftigede.

Finansieringen er på plads

Skattereformen er underfinansieret i de første år, hvilket giver god mening i en periode, hvor det økonomiske klima er svagt såvel herhjemme som i udlandet. Finansieringen skal bl.a. finde sted gennem den lavere regulering af overførselsindkomsterne (3,0 mia. kr.). Derudover vil regeringen øge indtægterne ved at lade visse afgifter følge prisudviklingen. Reduktionen af rentefradraget skulle have bidraget med næsten 4 mia. kroner til finansieringen. Det beløb findes nu gennem besparelser på forsvaret (2,7 mia. kr.) og EU-bidraget (1 mia. kr.).

Som supplement til skattereformen vil regeringen forsøge at øge væksten i dansk økonomi ved at åbne et såkaldt investeringsvindue. Det giver private virksomheder mulighed for at foretage afskrivninger på 115 pct. af investeringerne i resten af 2012 og 2013. Målet er at få fremrykket private investeringer for 15 mia. kr. og skabe 7.500 ekstra jobs til næste år.

Det er umiddelbart et godt tiltag i bestræbelserne på at kick-starte økonomien, men det er også en stor satsning, som regeringen foretager. Det er nemlig allerede besluttet at fremrykke offentlige investeringer for 18 mia. kroner i 2012-13. Hvis det også lykkes at fremrykke de private investeringer i samme periode, er der derfor en risiko for et kraftigt tilbageslag i økonomien, når ordningen udløber, hvis der ikke til den tid er kommet ordentlig gang i den private efterspørgsel.

Gode elementer i udspillet

Med udspillet til en ny skattereform fortsætter regeringen det arbejde, som skal gøre Danmark i stand til at stå imod de fremtidige udfordringer, der følger af den demografiske udvikling og den stigende internationale konkurrence om at skabe vækst og arbejdspladser. Skatteaftalen indebærer gode elementer i denne retning. Det er vigtigt, at incitamenterne til at yde en ekstra arbejdsindsats øges, og det er positivt, at såvel beskæftigelsesfradraget som topskattegrænsen hæves, omend denne efter vores mening godt kunne være blevet hævet endnu mere.

Beslutningen om at holde rentefradraget i ro er et udmærket tiltag i den aktuelle situation, hvor boligmarkedet fortsat er i knæ. På længere sigt kan det dog give god mening at øge opsparingsincitamenterne i den private sektor gennem en gradvis reduktion af rentefradraget, også fordi den høje gældsætning i husholdningerne er et af de følsomme områder for dansk økonomi.

Er finanspolitikken fortsat holdbar

Det er centralt, at skattereformen på papiret er fuldt finansieret, og at regeringen tør tage livtag med den fulde lønindeksering af overførselsindkomsterne, som udgør en stor del af de samlede offentlige udgifter. Dermed lægger skatteudspillet sig fint i kølvandet på Danmark konvergensprogram.

I forhold til 2020-planen synes der dog at være opstået et problem, da de nye finansieringskilder: EU-bidraget og forsvaret allerede var indregnet som finansieringselementer med 3 mia. kroner i planens såkaldte reformbidrag. Læg dertil, at der er lagt låg på trepartsforhandlingerne, som skulle have bidraget med yderligere 4 mia. kroner til 2020-planen. Umiddelbart mangler der altså 7 mia. i statskassen, hvis 2020-planens udgiftsside gennemføres som planlagt. Der har regeringen fået sig en ny udfordring.