Gældskrisen sænker forbrugertilliden

Forbrugertilliden faldt lidt i juni og ligger nu på -2,6. Det er især vurderingen af Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden, som er blevet forværret siden sidste måned. Det giver sig også udslag i, at flere nu venter, at arbejdsløsheden vil vokse over det kommende år. Det er dårligt nyt, og givetvis et resultat af de mere negative meldinger fra arbejdsmarkedet, som der generelt har været over den seneste måned.

Der er fortsat flest, som synes, at den privatøkonomiske situation er mere anspændt end for et år siden, men forventningerne til udviklingen i privatøkonomien over det kommende år er fortsat positive. Så forudsætningerne for en fremgang i privatforbruget er fortsat til stede.

Det kan dog også vække lidt bekymring, at et flertal af de adspurgte føler, at priserne er steget, og at der også er forventningerne om fortsatte prisstigninger. Især de relativt høje benzinpriser kan lægge en dæmper på købelysten, fordi udviklingen i benzinpriserne såvel som fødevarepriserne er meget synlig og derfor påvirker den opfattede inflation meget.

Gældskrisen sætter dagsordenen

Det er formentlig den generelt forværrede stemning i den internationale økonomi, som nu slår igennem på de danske husholdningers forventninger til fremtiden for den hjemlige økonomi. Statsgældskrisen i Europa er for alvor blusset op igen efter det første græske valg i begyndelsen af maj, og de økonomiske nøgletal har over en bred kam været dårligere end forventet af de finansielle markeder over de seneste måneder. Det har påvirket aktiekurserne negativt, men på den anden side også givet anledning til en fortsat fremgang i obligationsformuerne pga. Danmarks status som sikker havn.

Husholdningernes finansielle formuer er således fortsat rekordstore, og den lave rente burde også medvirke til at bryde stilstanden på boligmarkedet. Det stigmatiserede arbejdsmarked er dog medvirkende til at holde omsætningen i ave. Og udviklingen på boligmarkedet har erfaringsmæssigt stor betydning for udviklingen i forbrugertilliden og dermed også det private forbrug. I den forbindelse spiller den uafklarede situation omkring skattereformen også en rolle, idet der fortsat ikke er klarhed omkring de fremtidige beskatningsforhold af betydning for boligejerne, herunder skatteværdien af rentefradraget og et muligt opgør med skattestoppet på ejerboliger. På den baggrund venter vi, at privatforbruget vil vokse med beskedne 1,4% i år – drevet ikke mindst af udbetalingen af efterlønsmidlerne.