Endnu en omgang prisfald på boligmarkedet – men positivt lyspunkt for ejerlejligheder

Prisen på et enfamilieshus er endnu engang faldet. Det er konklusionen på dagens tal fra Danmarks Statistiks månedlige ejendomsprisstatistik vedrørende marts 2012, som er den første statistik, der viser prisudviklingen for hele boligmarkedet i den pågældende periode.

Konkret faldet prisen på et enfamilieshus med 1 pct. i marts 2012, mens prisen på en ejerlejlighed og et sommerhus faldt med hhv. 0,1 pct. og 1,9 pct. Det er nogle klart mindre prisfald end for en måned siden, dvs. i februar 2012, hvor prisen på et parcel- og rækkehus faldet med 1,5 pct., prisen på en ejerlejlighed faldt med 0,3 pct. og prisen på et sommerhus faldt med 3,7 pct. Særligt prisudviklingen på ejerlejligheder begynder at tegne lysere.

Marts måneds prisfald kostede en gennemsnitlig husejer 14.740 kr.

Marts måneds prisfald betyder, at den gennemsnitlige boligejer med hus på 140 m2 fik 14.740 kr. fattigere. Det svarer til en regning på knap 500 kr. om dagen. I løbet af det seneste år har prisfaldet været på 124.000 kr. svarende til 345 kr. om dagen.

Ejerne af ejerlejligheder og sommerhuse er også blevet fattigere

Lejlighedsejere og sommerhusejere er også blevet fattigere i februar. En gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 m2 har således tabt 3.680 kr. i værdi i løbet af februar, mens et tilsvarende sommerhus har tabt 45.225 kr. Det svarer til 1.500 kr. hhv. 125 kr. om dagen. Det seneste år har prisfaldet været på 78.100 kr. for en ejerlejlighed og 82.400 kr. for et sommerhus svarende til 220 kr. hhv. 230 kr. om dagen.

Boligpriserne er tæt på langsigtet ligevægt

Dagens prispil peger fortsat nedad – om end faldene er mere beskedne end tidligere set. Vi vurderer da også, at det nuværende prisniveau er tæt på den langsigtede ligevægt, hvorfor vi forventer, at de forholdsvis kraftige prisfald, vi har set i løbet af det seneste år, nu er fortid.

Konkret forventer vi derfor, at boligpriserne vil begynde at stige igen i 2. halvår af 2012, om end der eksisterer større usikkerhed end normalt, da der er en mulighed for, at den negative psykologi, der i øjeblikket eksisterer, vil bide sig fast i lidt længere tid, end de realøkonomiske forhold kan forklare.

Stabiliseringen forventes at ske i takt med, at dansk økonomi kommer op i gear igen, arbejdsløsheden falder yderligere, privatforbruget bedres, og der kommer endelig klarhed over de politiske reformtiltag – herunder ikke mindst de skatterelaterede.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Nordea Kredit